Gå til indhold
Åbent Landbrug finder sted søndag d.21/9, hvor danskerne kan komme ind og besøge en af Arlas mange gårde

Pressemeddelelse -

Landets gårde åbner dørene for hele familien: Kom til Åbent Landbrug søndag den 21. september

Lige om lidt kan danskerne sætter fødderne rundt om i kostaldene, når Arlas landmænd slår dørene op til Åbent Landbrug.

Hvordan føles det at stå i en kostald? Hvad spiser en malkeko egentlig? Og hvordan ser det ud, når koen bliver malket? Det kan du få svar på, når landmænd over hele Danmark byder velkommen til Åbent Landbrug søndag den 21. September.

Hvert år besøger tusindvis af danskere en af de mange gårde, der deltager i Åbent Landbrug. Her kan man få et unikt indblik i det moderne landbrug og komme helt tæt på dyrene, markerne og ikke mindst de mennesker, der hver dag arbejder for at producere danskernes fødevarer. Og det glæder Henrik Lilballe, landedirektør i Arla Danmark:

“Mange har aldrig været på en gård før. Åbent Landbrug er en helt særlig mulighed for at komme tæt på dyerne, mærke roen i stalden og tage en snak med landmanden selv. Det er en dag, hvor man mærker forbindelsen mellem by og land – og hvor nysgerrighed og dialog er i centrum,” siger Henrik Lilballe.

En dag med traktor, kalve og gode smagsprøver

Uanset om man er barn eller voksen, er der masser at tage sig til. Børn kan prøve at sidde i en traktor, røre ved halm, klappe kalve eller lege på gårdspladsen, mens de voksne kan tage en kop kaffe og høre mere om, hvordan nutidens landbrug arbejder med klima, dyrevelfærd og bæredygtighed.

På mange af gårdene vil der også være smagsprøver på Arlas mejeriprodukter, aktiviteter med fokus på natur og miljø – og god tid til at stille spørgsmål til de landmænd, der hver dag passer køer og marker med stor faglighed og stolthed.

En oplevelse, der åbner øjnene

Åbent Landbrug handler om at invitere danskerne med helt ind i hverdagen som landmand. For mange børn – og voksne – er det første gang, de ser, hvor mælken egentlig kommer fra.

“Det betyder meget for vores landmænd at vise deres virkelighed frem. Vi håber, at mange får en god oplevelse og går hjem med en større forståelse for dansk landbrug og den indsats, der ligger bag hver liter mælk,” siger Henrik Lilballe.

Du kan finde en gård nær dig og tilmelde dig til Åbent Landbrug på aabentlandbrug.dk.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

  • Årsdalsgaard_Bjørn Sørensen_V041.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7904 x 5270, 22,8 MB
    Download